Børnenes psykiske miljø

    Inde i vuggestuen vægter vi hovedsageligt et roligt miljø, hvor det er rart for både børn og voksne at befinde sig. Dog skal der også være plads til at vi fjoller og leger vildt. Vores fokus handler herom - uanset hvilken form for leg der finder sted - at lære børnene at omgås hinanden med respekt og lægger vægt på, at vi alle skal behandle hinanden ordentligt.


    Vi voksne har desuden fokus på at være gode, rolige, omsorgsfulde, nærværende og stabile rollemodeller for børnene. Vi taler roligt og langsomt med børnene i vores daglige kommunikation.


    Vi deler ofte børnene ind i mindre grupper, fordi det kan være mere overskueligt for børnene, og fordi vores erfaring har vist os, at det skaber et andet og mere læringsrigt læringsmiljø for langt de fleste børn. Samtidig højner det muligheden for at se det enkelte barn i forskellige sociale sammenhænge, som kan give os særlig indsigt i, i hvilket læringsrum det enkelte barn trives og udvikler sig bedst muligt.