TILSYN OG NORMERING
Minimumsnormeringsopgørelse 2025 i Vuggestuen Kastanjegården
Antal indskrevne børn 21,70 - Antal pædagogisk personale 7,12 - Normering 3,00
PÆDAGOGISK TILSYN 2025
Vuggestuen Kastanjegården
Skanderborg Kommune
Indholdsfortegnelse
2.2 Bemærkninger og udviklingstiltag
3.3 Uddannelse, personalestabilitet og medarbejderinddragelse
4.2 Resultater opdelt på de enkelte temaer
4.2.2 Det pædagogiske grundlag og læringsmiljø
4.2.3 Faglig udvikling og evaluering
I Skanderborg Kommune gennemfører Sekretariatet for skoler, dagtilbud og familier de pædagogiske tilsyn. Der føres tilsyn med dagtilbuddene ud fra et delvist kontrollerende, delvist udviklende perspektiv.
Observation og dialog har derved en stor vægtning i tilsynsprocessen.
Det anvendte tilsynsmateriale er datainformeret og bygger på forskning om, hvad der definerer et dagtilbud med høj kvalitet, hvor specielt den gode relation mellem barn og voksen er i fokus. Med tilsynets lærende og udviklende fokus, understøttes at alle aktørerne omkring børnene har en vigtig rolle i at skabe læringsmiljøer, der fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Tilsynet tilrettelægges, så den tilsynsførende så vidt muligt er upartisk og kan forholde sig neutral. Uvildighed sikres bl.a. ved at tilsynet sker på et tydeligt grundlag og på baggrund af systematisk og ensartet metode til vurderingen af kvaliteten i de forskellige pædagogiske læringsmiljøer.
Tilsynsprocessen foregår over en 2-årig periode, hvor år 1 er det anmeldte tilsyn. Det anmeldte tilsyn består af observationer, dataindsamling, tilsynsmøde, udarbejdelse af udviklingsplan, samt en afsluttende kvalitetsdialog for dagtilbuddets ledelse, med chefen for dagtilbud og sundhed. Følgende rapport indeholder data fra det anmeldte tilsyn.
År 2 er det uanmeldte tilsyn, som pågår i alle børnehuse. Tilsynsførende gennemfører observationer med afsæt i børnehusets udviklingsplan fra det anmeldte tilsyn. Efterfølgende er der et statusmøde med ledelsen med opfølgning på arbejdet med udviklingsplanen, samt på tilsynsførendes uanmeldte observationer.
Forskning om kvalitet i dagtilbud kan opdeles i 3 elementer; strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet. Strukturel kvalitet omhandler de forhold, den pædagogiske praksis arbejder indenfor. Det kunne fx være fysiske rammer, normering og uddannelse af personalet. Proceskvalitet handler om den pædagogiske kvalitet herunder interaktioner mellem børn og voksne og børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter. Resultatkvalitet omhandler børnenes udbytte ved at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kognitivt, socialt og motorisk. Strukturel kvalitet og proceskvalitet er i høj grad en forudsætning for resultatkvalitet, men man kan også til en vis grad arbejde målrettet med resultatkvalitet.
Tilsynet vægter alle 3 elementer og tager udgangspunkt i et bredt datagrundlag, hvor tilsynsførende på baggrund deraf, afslutningsvist foretager en samlet vurdering af kvaliteten i dagtilbuddet.
Tilsynet vurderes ud fra følgende taksonomi:
Fortsat indsats og anbefalinger til videreudvikling, samt opretholdelse af de pædagogiske læringsmiljøer
- Behov for justering af indsats og henstilling til udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
- Behov for ny forbedret indsats, herunder iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan med henblik på iværksættelse af indsatser for at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer
Tilsynet er gennemført i perioden januar – juni 2025 og afsluttet med tilsynsmøde i Vuggestuen Kastanjegården d. 25. marts 2025
2 SAMMENFATNING 2.1 Tilsynets konklusioner
Tilsynsførendes bemærkninger
Ved tilsynet blev der observeret overvejende god og høj kvalitet i forbindelse med det pædagogiske grundlag og læringsmiljø.
Observationer, yderligere data, samt tilsynsdialogen med ledelse og medarbejdere, viser at der er i Vuggestuen Kastanjegården er entydig sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og kravene i Den styrkede pædagogiske læreplan.
Tilsynets vurdering er derfor en fortsat indsats, med anbefalinger til videreudvikling, samt opmærksomhed og nysgerrighed på, hvordan de eksisterende pædagogiske læringsmiljøer fastholdes og videreudvikles.
2.2 Bemærkninger og udviklingstiltag
Tilsynsførendes bemærkninger
I forbindelse med det pædagogiske tilsyn, er følgende indsatser valgt i forhold til den fortsatte udvikling:
- Fokus på den visuelle understøttelse. F.eks. billeder på legetøjskasser eller på væggen, så børnene selv kan være med til at bestemme, hvad de skal lege med.
- Endnu mere fokus på at italesætte børnenes intentioner og hensigter. Overfor barnet selv og de andre børn.
Strukturel kvalitet kan forstås som de rammer og forhold, som den pædagogiske praksis arbejder inden for og er påvirket af økonomi, organisering, ledelse mm. i dagtilbuddet.
I følgende afsnit, er tilsynsførendes bemærkninger til børnehusets svar og kommentarer i forbindelse med rammevilkårsundersøgelsen.
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke til børnehusets organisering af børnegrupperne
Dagtilbuddets fysiske rammer defineres af dets inde- og udemiljø, dvs. bygninger, indretning af indendørs og udendørs rum, interiør samt genstande, legetøj og legeredskaber. Dagtilbuddets fysiske rammer tænkes ofte som en given og statisk størrelse, men megen forskning peger på de fysiske rammer som en dynamisk størrelse, dvs. rammer, der ændrer sig eller skifter mellem at fungere som ramme for forskellige aktiviteter. Flere studier belyser, hvorledes de fysiske rammer bliver en betydningsfuld strukturel faktor for kvalitet i dagtilbud, og hvordan tilrettelæggelsen af disse kan anvendes aktivt til at strukturere praksis og børns aktiviteter.
Tilsynsførendes bemærkninger
Der er i Vuggestuen Kastanjegården gennemført de lovpligtige tilsyn med bygninger og vedligehold, legepladssikkerhed og brandsikkerhed. Næste legepladstilsyn er planlagt til sommeren 2025.
3.3 Personalestabilitet og medarbejderinddragelse
Personalestabilitet:
Med personalestabilitet tænkes der på, hvorvidt der er stort sygefravær i en personalegruppe eller stor udskiftning af medarbejdere i et dagtilbud.
Tilsynsførendes bemærkninger
Tilsynsførende har intet at bemærke
Økonomi
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke
Mad og måltider:
Med mad og måltider tænkes der på, om børnehuset aktivt fremmer børnenes viden om sund mad. Om forældrene inddrages i børnehusets mad- og måltidspolitik. Om der er udfordringer med usund kost i børnehuset og brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider.
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke
Førstehjælp
Med førstehjælp spørges til, om personalet i børnehuset har taget førstehjælpskursus/genopfriskningskursus indenfor de sidste par år.
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke
Hygiejne
Med hygiejne tænkes på, om børnehuset har formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner og om forældrene inddrages i disse, fx ved at emnet taget op på bestyrelses- og forældremøder. Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne.
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke
Magtanvendelse
Med magtanvendelse tænkes på, om personalet har den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse på dagtilbudsområdet. Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i børnehuset.
Tilsynsførendes bemærkninger:
Tilsynsførende har intet at bemærke
Proceskvalitet er udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde, og som opstår bl.a. i relationer mellem børn og voksne og gennem læringsmiljøets stimulering af børns sprog og generelle kompetenceudvikling. Proceskvalitet omfatter også kvaliteten af de pædagogiske kompetencer med hensyn til interaktion med børn i forbindelse med leg og læring. Til at kigge på proceskvaliteten kan forskellige miljøvurderinger inddrages i arbejdet med udvikling af kvalitet i dagtilbud.
Som en del af tilsynets data gennemføres observationer. Observatørerne er; kontraktholder, daglig leder, to pædagoger, tilsynsførende og konsulent. Observationerne analyseres med udgangspunkt i det forskningsinformerede dialogmateriale KVALid.
KVALid tager direkte afsæt i Dagtilbudsloven samt den styrkede pædagogiske læreplan, ud fra en opbygning og systematik der bygger på den styrkede pædagogiske læreplans grundbegreber og overskrifter. KVALid bygger på globale kvalitetskriterier, som alle børn har ret til: Demokrati, læring, relationer og inklusion.
Kvalitetsmarkørerne bygger på national og international forskning om kvalitet i dagtilbud. Materialet danner dermed et fælles fundament for en ensartet forståelse af, hvordan kvalitet i dagtilbud i Skanderborg Kommune ser ud.
I forbindelse med tilsynet observeres der på temaet Barnesyn. Tilsynsførende observerer i tilsynsprocessen herudover altid på det pædagogiske grundlag og læringsmiljøet generelt. Hertil anvendes materialet KVALid tilsyn. Derudover er temaet faglig udvikling og evaluering altid en del af dialogen med ledelsen. På tilsynsmødet får alle mulighed for at fremlægge deres observationer. Den efterfølgende dialog tager blandt andet afsæt i det fremlagte.
Tilsynsførendes opsamlende konklusioner i forbindelse med observationsdata, vil fremgå i følgende afsnit.
4.2 Resultater opdelt på de enkelte temaer
Hvordan vurderes dagtilbuddets styrker?
Tilsynsførendes bemærkninger
Der er observeret eksempler på følgende:
Det pædagogiske personale arbejder bevidst, begrundet og systematisk med alle børns individuelle sociale udvikling (f.eks. systematik i samling og overgange og følsom guidning ift. god adfærd).
God balance mellem voksen- og børneinitieret leg og aktivitet.
Voksne udvider og beriger ’udklædningsleg’. Griber og følger børnenes initiativer (f.eks. ser at dreng leger ”rat” og ved at han elsker traktorer = synger traktorsang).
Voksen i garderoben guider børnene. Børnene begejstres og voksen spejler begejstringen.Voksne er fordelt og har opmærksomhed på, alle børn ses og får kontakt og samspilBørnene guides til at få øje på hinanden.
Begejstrede voksne, der bruger både ord og mimik til at anerkende og opmuntre børnene.
Børnenes følelser bliver set og forstået. Der sættes ord på. Der tales positivt til- og om- børneneFokus på børnenes sociale udvikling i samling og aktivitet. Egen og andres kroppe i rummet sammen (f.eks. massageaktivitet. At deles om tingene, vente og låne).
De voksne fremstår som gode sociale rollemodeller (ift. at lære at dele f.eks.).
Differentiering – afstemt efter barnets udviklingspotentiale - voksne er opmærksomme på at det er ok at starte med at kigge på, på afstand, og få hjælp til at deltage, når man er klar.
-Relation barn-voksen understøttes i høj grad. Voksen er derudover opmærksom på at understøtte barnbarn relation.
Fysisk berøring og tæt kropslig støtte - Voksne italesætter børns følelser og oplevelser.
Generelt god stemning, børn og voksne udviser glæde. Ingen konflikter observeret.
God fordeling af børn og voksne i små gruppe = nærvær.
Voksne bliver i nærværet med børnene – både rutiner og leg og aktivitet. En voksen er flyver – frigør de andre til nærvær.
Hvordan vurderes dagtilbuddets udviklingspotentialer?
Tilsynsførendes bemærkninger
Der er observeret eksempler på følgende:
- Få eksempler, hvor man med fordel kunne understøtte børneperspektivet endnu mere ved at italesætte hensigter og ønsker (f.eks. ”du vil rigtig gerne ind nu” eller hvor en pige kommer til at rydde en drengs legetøj op – både hjælp til ham og til hende i at forstå, hensigter og ønsker).
4.2.2 Det pædagogiske grundlag og læringsmiljø:
Hvordan vurderes dagtilbuddets styrker?
Tilsynsførendes bemærkninger
Det pædagogiske læringsmiljø og rutiner
Der er gennemgående positive interaktioner med børnene og der er behagelig stemning omkring såvel måltid, toilet som garderobe samt overgange imellem disse.
De voksne fordeler sig og er tæt på børnene som bidrag til selvhjulpenhed mm. i rutinerne
Børnene går på toilettet 2 og 2 og i garderobe, så god plads til at komme i sit tøj og tid til samtale med børnene
Fint med foto af børnene i garderobe
Børnenes tilbydes nærvær og omsorg ifm. måltid og soverutiner og deres individuelle søvnbehov tilgodeses
Leg:
- Såvel inde som ude synes plads og indretning tager generelt højde for forskelligartede lærings- og lege muligheder i samspil og interaktion med nærværende voksen i børnehøjde.
- På legepladsen: voksne godt fordelt f.eks.: Voksen deltager i løbeleg på højen, anden voksen deltager i leg omkring ishuset – en tredje er i sandkassen og faciliterer leg der. En fjerde sikrer at børn, som ikke har savet i juletræet får mulighed herfor. En femte har rollen som overbliksvoksen ift. børn, som er på vej op fra eller på vej til putning – en 6. medarbejder klargør maden til frokost.
- I overgang til putning efter frokost er fast voksen tilstede på stuen og understøtter børnenes leg her. En anden har gruppe inde til højtlæsning
- Børnene tilbydes leg i positiv, engagerende og involverende stemning: hjælp til at finde ske til at røre i gryden med, støtte til at kravle op på hest.
- Fælles leg og aktivitet ger gennemgående tilpasset børnegruppens forskellige aldre, udvikling og interesser, og børnene viser tegn på at nyde aktiviteten (samling, farvekort-leg differentieret, bygge tårn i duplo, dukkeleg)
Dannelse og børneperspektiv
Børnenes udtryk og initiativ anerkendes og følges – et barn råber hest – ja god ide – vi går hen og siger hej til hestene
Dreng, som næsten falder i søvn på tur hjemad, kvikker op og kan næsten ikke komme hurtigt nok ind på legepladsen, da de holder ved lågen. Pæd. siger: X du er ikke træt mere – jeg hjælper dig lige med selen, når jeg har fået Y ud af selen, så er det nemmere for dig at komme ud af bussen..
Der tages gennemgående initiativ til kontakt med børnene, verbalt og kropsligt, og der udvises gennemgående positive og afstemte følelser for børnene. Børnene mødes gennemgående med empati og indlevelse.
Børnene modtager hjælp og vejledning til hensigtsmæssig social adfærd og hjælp til, hvad de i stedet kan gøre (f.eks. så spytter man, og det er ikke så lækket for de andre. Man kan tale med munden. Lige et øjeblik, jeg skal lige høre, hvad hun siger. Så bliver det din tur bagefter).
Børnefællesskaber
Børnene får ofte hjælp til deltagelse i leg og får succes hermed – børnene linkes op på hinanden – et barn falder og et andet kommer til og vil hjælpe det op – benævnes af pæd.: du så han faldt og vil hjælpe ham op – ja det er svært – se nu kravler han hen til os.
2 børn laver mad i sandkassen og det ene barn tager ske, da det andet et øjeblik bukker sig ned for løfte gryde op. Barn reagerer med klynk. V: Åh du brugte stadig skeen. X vil du give skeen til Y, så hjælper jeg dig lige med at finde en ske, så I kan lave mad sammen
Et barn rækker is imod V, der smager: tak for is, den smagte dejlig. Tror du også X vil smage? Du kan spørge ham?
Der observeres kun få konflikter børnene imellem – og de løses med anvisninger på, hvad de kan gøre. 2 børn ”sparker” til hinanden i bussen: Ja der er ikke så meget plads til benene, jeg hjælper jer lige.På ”bustur” en pige spørger: X er du træt? Og da X ikke svarer gentager P: du spørger om X er træt? Jeg synes også X ser træt ud, han lukker øjnene og sover næsten.Børnene får hjælp og støtte til at samarbejde i leg/aktivitet.
Hvordan vurderes dagtilbuddets udviklingspotentialer?
Tilsynsførendes bemærkninger
Det pædagogiske læringsmiljø og rutiner
Måltidet indretning bidrager i høj grad til børns selvhjulpenhed, dog kunne små kander bidrage til øget hjælp til selvhjælp og ikke kun overladt til voksne at hælde vand op både ved bordet og inden putning.- Undring ift. rutinen: Hvad er det pædagogiske/sundhedsmæssige formål med at børnene tilbydes vand inden de puttes? Det drøftes på mødet, og svaret er at børnene tilbydes vand inden putning, da man vil være sikker på at børnene ikke går tørstige i seng.
Garderobe – børnenes tøj hænger på knage og er i kasser på hylde udenfor børnenes rækkevidde, idet der ikke er noget de kan kravle op på.
Gerne endnu mere fokus på selvhjulpenhed ifm. måltidet (f.eks. sende fadet rundt, skære over, hælde op, tørre hænder og ansigter).
Leg:
Udvalg af legetøj indenfor faciliteres af de voksne, som tager kasser ud og ned fra hylder. Man kunne med fordel synliggøre kassernes indhold med foto som bidrag at børn kan få øje på og bede om legetøj i deres leg.
Kunne man ’kode’ huset endnu mere vha. køkkenredskaber og evt. maling?
Legen som grundlag: de voksne er fysisk nærværende og omsorgsfulde. Gerne endnu mere fokus på at følge og benævne børnenes initiativer i legen og at de voksne er medlegende.
Gerne endnu flere bøger til rådighed for børnene. Gerne endnu flere materialer, der viser mangfoldighed.Gerne musikmaterialer til rådighed evt. billede, man kan pege på, hvis man ønsker dem.
Gerne endnu mere udstilling vedr. science (f.eks. tal og former og natur). Men gode ex. på samtaler: Det er is. Det er fordi det var koldt i nat. Den kan knække. Fjer; hvor mon den kommer fra. Den kan kilde, vil du mærke. Solen skinner. Den skinner helt herind.
Dannelse og børneperspektiv:
-Gerne endnu flere eksempler, hvor der sættes ord på børnenes indsatser og intentioner, både over for barnet selv og ift. resten af børnegruppen (f.eks. ”jeg kan se, du gerne vil ind” i stedet for ”du skal lige vente lidt”).
Gerne endnu flere ord på børnenes følelser. Gerne endnu flere ord og forklaringer, der bidrager til at børnene bevidstgøres om egne og andres perspektiver, ønsker, behov, følelser.
Børnefællesskaber:
Gerne endnu flere ord til at beskrive børnenes intentioner, handlinger og følelser – hjælpe børnene med at få øje på- og forstå hinanden (f.eks. ”han tog lige kanden. Det var fordi han også gerne ville have en. Du bliver ked af det, når han tager den. Prøv at se, han blev ked af det,
4.2.3 Faglig udvikling og evaluering:
Hvordan vurderes dagtilbuddets styrker?
Tilsynsførendes bemærkninger
På denne del af mødet blev der talt om den faglige ledelse, faglig udvikling og evaluering. Bl.a. blev ledelsesrollerne drøftet, herunder fordelingen af ansvar mellem ejer og pædagogisk leder.
Derudover blev der talt om strukturer for bl.a. møder og for evaluering;
I vuggestuen er der en fast mødestruktur. Hver uge afholdes der både pædagogmøde, personalemøde og ledelsesmøde. Ledelsen er opmærksomme på at viden overføres mellem de forskellige mødeformer, så alle medarbejdere er klædt på til arbejdet.
I vuggestuen bruger de deres pædagogiske læreplan rigtig meget i praksis. Al planlægning tager afsæt heri. Nye medarbejdere modtager også læreplanen til gennemlæsning.
I forhold til den faglige udvikling har de en gang imellem oplægsholdere udefra. F.eks. har der netop været et oplæg om neuropsykologisk leg ved en pædagogisk konsulent fra PPR.
Evalueringskulturen: På de større indsatser og aktiviteter evalueres som regel med afsæt i en smttemodel. I dagligdagen sker den løbende evaluering fra dag til dag. De voksne er fleksible, og justerer løbende til børnenes behov og optagethed. Nogle gange på individplan, hvis et barn har særlige behov – for at kunne stilladsere barnets udvikling. Andre gange foregår evalueringen med afsæt i læringsmiljøet og fællesskabet. Et eksempel på den løbende tilpasning er samlingerne, hvor de voksne skal være opmærksomme på børnenes perspektiv. Nogle dage kan børnene koncentrere sig i lang tid, og andre dage skal samlingen bare været helt kort for at børnene får en succes med deltagelse.
Hvordan vurderes dagtilbuddets udviklingspotentialer?
Tilsynsførendes bemærkninger
Deltagerne kan genkende det fremlagte. Især er de glade for at der er observeret høj kvalitet i barnvoksen relation. Det opleves som en del af personalets DNA i vuggestuen – den gode barn-voksen relation.
De bemærkninger, der er fremkommet, er noget, man nemt kan tage fat i.
Det kan være en balance at have et kodet læringsmiljø for de oplever at det kan blive lidt fastlåst og hæmme fantasien, hvis læringsmiljøet er for kodet. Hver 2. til 3. uge rykker de voksne rundt i det fysiske læringsmiljø. De oplever at det skaber en ny dynamik og interesse fra børnenes side. De oplever ikke at det er svært for børnene.
Resultatkvalitet omhandler børnenes udbytte ved at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kognitivt, socialt og motorisk.
For at understøtte børns sproglige udvikling, har kommunen, jf. Dagtilbudslovens §11, ansvaret for at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have brug for sprogstimulering. Der foreligger altså ikke et lovmæssigt krav om at sprogvurdere 3-årige børn, med mindre man er bekymret for den sproglige udvikling, og har en formodning om at barnet kan have brug for særlig tilrettelagt sprogstimulering.
Tilsynsførendes bemærkninger
Vuggestuen bruger ikke sprogvurderingsmateriale i Hjernen og hjertet
Formålet med dialogværktøjet er at skabe et godt grundlag for det løbende samarbejde og for dialogen med forældre omkring barnets kompetencer og udviklingspotentialer.
Tilsynsførendes bemærkninger
Vuggestuen gør ikke brug af Hjernen og Hjernen dialog redskab.
_____________________________________________________________________________________________
Handleplan på baggrund af det pædagogiske tilsyn 2023
Der er i april 2023 gennemført kommunalt pædagogisk tilsyn i Vuggestuen Kastanjegården. Tilsynet er lovpligtigt og føres med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Tilsynets observationer tager afsæt i det forskningsinformerede dialogmateriale KVALid.
I forbindelse med tilsynet blev der observeret høj kvalitet, med eksempler på et godt pædagogisk arbejde. Tilsynsførende konkluderer at observationerne, sammenholdt med yderligere data, samt dialogen med ledelse og medarbejdere, viser at der i Vuggestuen Kastanjegården er entydig sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og kravene i Den styrkede pædagogiske læreplan.
Følgende handleplan tager derfor udgangspunkt i en fortsat indsats og anbefalinger til videreudvikling og opretholdelse af de eksisterende pædagogiske læringsmiljøer.
Handleplanen dette år udformes lidt anderledes, da tilsynet ikke gav anledning til ekstra fokus på udvalgte områder. I stedet vil handleplanen tage udgangspunkt i, hvordan vi har opnået den høje kvalitet, der opleves til tilsynet, og hvordan vi vil sikre samme høje kvalitet fremadrettet. De to udvalgte temaer, som var i fokus til tilsynet, var hhv. forældresamarbejde samt samspil og relationer.
Den gennemgående oplevelse til tilsynet, både ud fra tilsynsførendes, samt egne observationer var, at der er en tydelig rød tråd i det pædagogiske arbejde, og stor kontinuitet i tilgangen til det relationelle arbejde, såvel som til samspillet imellem barn/voksen og understøttelsen af barn/barn.
Foruden kvalitetsbedømmelse af alle observationer (se observationsguide - bilag 1) blev der desuden udsendt et spørgeskema til alle forældre (se bilag 2). Her var svarprocenten og tilfredsheden blandt vores familier stor. Nogle forældre havde valgt også at knytte en afsluttende kommentar til spørgeskemaets sidste spørgsmål ”Jeg er overordnet tilfreds med mit barns dagtilbud” (se resultatet og samtlige kommentarer - bilag 3).
Hvordan arbejder vi med at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde
Først og fremmest er vores barnesyn en virkelig stor grundpille i, hvilken tilgang vi har til det enkelte barn, lige såvel som hvordan vi forholder os til dannelses- og børneperspektivet. Derudover hvordan vi støtter op omkring børnefællesskabet, som også er en vigtig del af hverdagen her på Kastanjegården.
Alt dette er nøje beskrevet i vores læreplan, som netop er omdrejningspunktet for, hvordan alle voksne agerer og forholder sig til alt, hvad vi foretager os. Vi forholder os professionelt til egen rolle i relationen, men vi forholder os i særdeleshed også til hinandens praksis og relation til hvert enkelt barn, for at sikre kvalitet i det omsorgsarbejde der finder sted hver eneste dag i vuggestuen.
Der er mange faktorer, der er på spil, når man skal sikre, at alle i personalegruppen, pædagoger såvel som medhjælpere, er klædt på i forhold til at føre vuggestuens værdier ud i livet – hvilket blev bemærket og italesat til tilsynet.
Bærende elementer
Vores læreplan er en forholdsvis omfangsrig beskrivelse af, hvordan vi forholder os til og arbejder med alle dele af det pædagogiske arbejde. Der er lagt meget tid og pædagogiske refleksioner i materialet, fordi det er vigtigt for os, at det ikke blot er ord på papir, men i stedet dét der definerer os som institution. Derfor er læreplanen et levende dokument, der helt grundlæggende beskriver det, vi gør, og ikke blot det vi arbejder hen imod. Vores læreplan er godkendt af bestyrelsen primo 2023, og alt hvad vi nævner omkring vores nuværende praksis i denne handleplan, kan alt sammen læses uddybet i vores læreplan.
Vores tætte samarbejde med forældrene er også altafgørende for, at vi i fællesskab kan sikre, at deres barn trives her hos os. Åbenheden både fra forældrenes samt vores side, på lige fod med vores eget relations arbejde i forhold til hvert enkelt barn, giver os et indgående kendskab til både barnet, familien og disse i fællesskabet. Dette arbejde grundlægges allerede under barnets tilknytningsperiode ved opstart, men også løbende gennem hele barnets vuggestuetid.
Tilknytningsfasen under opstart er særligt i fokus her hos os. Her starter vi med at afholde et møde med forældrene, hvor vi gerne vil høre om dem og deres familieliv, rutiner, fødsel og barsel – alt hvad der skal til, for at vi bliver klædt godt på til at varetage omsorgen for deres barn. Jo mere vi kan gøre, præcis som de gør derhjemme, jo tydeligere en rød tråd får vi skabt i overgangen fra hjem og til vuggestue. Derudover er der også fokus på at give forældrene en viden om den tilknytning, vi sammen skal arbejde på at få skabt mellem barnet og os, og hvordan vi skaber de bedste rammer for, at det succesfuldt kan lykkes. Der ligger stor faglighed bag netop den proces.
I denne periode er vi meget opmærksomme på kun at være ét team omkring barnet, hvilket vil sige en pædagog og en medhjælper. Disse planlægger deres arbejdstider ud fra, hvornår det på dagen bedst passer det nye barn at tilbringe tid her i vuggestuen. Det afhænger af det pågældende barns daglige rutiner mm. På denne måde sikrer vi, at barnet ikke skal forholde sig til flere nye voksne end allerhøjest nødvendigt. I nogle situationer oplever vi endda, at det er rigeligt for et barn at skulle knytte sig til én ny voksen, og her tilpasser vi igen vores praksis til det enkelte barns behov.
Atypisk fra de fleste andre daginstitutioner er også de trivselsbreve, som vores forældre modtager inden de formelle forældresamtaler. Disse trivselsbreve beskriver deres barn inden for de seks læreplanstemaer. Det forarbejde, der ligger i disse breve, sætter store krav til os – både fagligt, men i særdeleshed også relationelt. Disse breve er nemlig kun troværdige, hvis forældre kan nikke genkendende til den beskrivelse, de får af barnet. Her har vi, rent professionelt, fokus på, at kontaktpædagogens oplevelse af barnet ikke står alene i beskrivelsen, men at det er personalets samlede oplevelse af det pågældende barn, der afbildes i brevet.
Foruden et fast punkt på alle vores formelle forældresamtaler, hvor der sættes fokus på hvorvidt der er noget, forældrene synes, vi kan gøre anderledes/bedre - både i rollen som deres kontaktpædagog men også i forhold til vores generelle praksis, tager vi i høj grad også højde for den feedback, vi får fra vores årlige tilfredsundersøgelse blandt forældrene. Dette skal tilsammen hjælpe os med at tune skarpere ind på, hvordan vi hele tiden kan optimere og forbedre vores praksis, for også på den måde fortsat at sikre høj pædagogisk kvalitet.
Vores ugentlige pædagog- og personalemøder har også stor betydning for, at vi er i stand til at arbejde målrettet i forhold til de faktorer, der på det pågældende tidspunkt er aktuelle for det enkelte barn. Ligeledes som den vidensdeling der finder sted, ikke blot mellem forældrene og os, men også internt imellem personalet. Vi vægter højt, at alle i personalegruppen er ”klædt på” til at kunne drage den nødvendige omsorg samt fremme udviklingen, som både vi og forældrene oplever behovet for.
Et evigt fokuspunkt er i høj grad også skabelsen og bibeholdelsen af en kultur, hvor vi til hver en tid tør at italesætte, ikke kun egen praksis, men også kollegers praksis.
Vores evalueringskultur er også altafgørende for at lykkes med det tillidsbaserede relations arbejde. Se også en dybdegående beskrivelse at dette i vores læreplan.
Sidst men ikke mindst så har vores gode normering også en uvurderlig betydning for, at vi lykkes med at føre vores visioner ud i livet. Dels er vores generelle normering god, men det vægtes også af ejer Susanne Haudrup, at der sættes yderligere ”hænder” på, hvis den pågældende børnegruppe i perioder kræver ekstra. Det kræver et fleksibelt personale, lige såvel som at det også
prioriteres rent økonomisk. Kastanjegården er derfor et tydeligt eksempel på, at det i høj grad er rammerne, der er med til at afgøre, hvorvidt det er muligt at opnå høj pædagogisk kvalitet.
Det fleksible personale, der bærer visionerne ud i livet, kommer ikke af sig selv. Det kommer fordi, der i institutionen er skabt et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere trives. Dels fordi der ikke er tvivl om, hvilke arbejdsmæssige forventninger der er til hver enkelt, men også grundet den personlige hensyntagen til at privatliv og arbejde skal gå hånd i hånd – uden vi kommer til at gå på kompromis med vores kerneydelse.
Hvordan sikrer vi fortsat høj kvalitet?
Der er, som beskrevet både i denne handleplan og i vores læreplan, rigtig mange faktorer, der er afgørende for den høje pædagogiske kvalitet på Kastanjegården. Disse faktorer er vi meget bevidste om vigtigheden af at fortsætte med. Helt overordnet handler det om følgende:
- Fortsat altid at have kerneopgaven i fokus, og de vigtige prioriteringer dette indebærer
- Fortsat udvikling og evaluering af den høje pædagogiske faglighed i forbindelse med det relationelle arbejde
- Fortsat udvikling og evaluering af den høje pædagogiske faglighed i forbindelse med forældresamarbejdet
- Fortsat opmærksomhed på og prioritering af rammerne for udvikling af det pædagogiske arbejde med ugentlige pædagogmøder og personalemøder, samt høj og fleksibel normering der tilpasses den aktuelle børnegruppe.
.jpg?etag=%22c5a9f-6656ee53%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=846%2B1196&extract=0%2B127%2B846%2B960&quality=85)
.jpg?etag=%228a073-6656f121%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=740%2B1046&extract=0%2B125%2B740%2B758&quality=85)
