Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det, der er anderledes, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. 

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig, og jo flere kulturelle møder de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som af deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde og kreative, har de, ganske som voksne, brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. 

Her på Kastanjegården har kulturen og traditionerne mange ansigter. Dog er forudsætningen for denne skabelsesproces naturligvis, at børnene har mulighed for, samt rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende lege eller om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.  

Som den ny styrkede læreplan tager udgangspunkt i, så trives kreativitet bedst i lyst, og engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe.

Igen med Kastanjegårdens børnegruppes alder taget i betragtning, handler det om, at vi i vores pædagogiske tilgang har særligt øje for, hvad der rører sig. At vi voksne er yderst opmærksomme på at gribe legeideer, bidrage og komme med forslag til hvordan legene kan bringes et helt nyt sted hen.

Måske kan bilerne på legetæppet pludselig flyve, eller suse ned igennem det tomme rør fra papirrullen på badeværelset. Måske skal man give hånd til morgensamling, ligesom Jens kan huske at de gjorde, sidste gang han var til stor fest sammen med sin mor og far. Måske kommer klovnen med den røde næse pludselig på besøg, lige efter frokost en dag, så børnene efterfølgende kaster sig sultent over kasserne med udklædningstøj.

Særligt billeder og litteratur er et lettilgængeligt sted at søge hen her i vuggestuen, for at blive stimuleret med nyt til fantasien og legen. Her kan man, både alene, sammen med vennerne eller i selskab med en voksen, få nye input og blive inspireret både sprogligt, kognitivt og i udtrykket. Kastanjegården har masser af bøger frit tilgængeligt, og et endnu større udvalg der kan findes frem sammen med den voksne. Desuden har vi rammer på væggene, som jævnligt skifter indhold.

Også sproget kan bruges i mødet med og tydeliggørelsen af kultur og som formidlingsværktøj. Eksempelvis bruger man i cirkus en hel bestemt stemmeføring til at præsentere artister, og en mus taler med en meget lille stemme, når man enten læser eller leger. Til vores daglige morgensamling leger vi med disse indtryk og udtryk, både personligt men også ved brug af eksempelvis klovnenæser eller hånddukker.

Gennem mødet med andre udtryksformer, både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier, udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog og vaner kan være vidt forskellige. Måske maler Benjamin altid gule tegninger, som Maria synes er flotte? Måske har Nikolajs far altid en stor flyverdragt på, når han afleverer Nikolaj om morgenen. En flyverdragt som gør, at Sarah synes, han ser lidt farlig ud. Og er han mon egentlig farlig? Måske er Søren hver dag glad og danser vildt, så Signe altid griner, når hun leger med ham? Igen er italesættelsen af oplevelserne essentielle, og det der gør, at vi lærer og bliver klogere på de ting, eller det vi oplever sammen.

Mangfoldigheden af kultur er at finde alle steder, også selvom man kun går i vuggestue, og det er vores opgave, at børnene får øje på den, når den i alskens udklædninger dukker op i hverdagen.

Derfor har vi her på Kastanjegården også fokus på at inddrage og lære børnene om deres egen kulturelle kerne, og samtidig om den danske kultur og de traditioner vi har i Danmark, eksempelvis i forbindelse med de forskellige højtider.

Vigtigst af alt er dog, at de oplever voksne og venner, som tør afprøve og undersøge verden med hele kroppen. Vi skal turde synge og danse, efterligne de andre eller finde på nye fjollede måder at gøre noget på. Vi skal turde klæde os ud og være nysgerrige, undres, grine eller blive lidt overvældede, hvis nogen man kender rigtig godt, pludselig ser helt anderledes ud, end de plejer.

Her på Kastanjegården har vi også et særligt fokus på vores mad og måltidskultur, som er endnu en dimension af det at lære om mødet med kultur i forskellige afskygninger.

En vigtig forudsætning for at udvikle barnets lyst, nydelse og glæde ved at spise, er barnets velbefindende. Barnet skal opleve tryghed, som vi forsøger at skabe ved, at de sidder på den samme plads, med de samme børn og voksne. Der skal være god tid til måltidet, der skal være ro, der snakkes afdæmpet, og man har rolige bevægelser. Barnet skal sidde godt, stolen skal passe til bordet, stemningen skal være hyggelig, atmosfæren afslappet og afbrydelser skal så vidt muligt undgås. Sådanne rammer giver også barnet bedre mulighed for at føle sult og mæthed. 

Vi voksne er rollemodeller og spiser sammen med børnene. Det er vores opgave at præsentere maden og skabe nysgerrighed, også hos det tilbageholdende barn. Forsigtigt forsøger vi at flytte børnenes grænser for, hvad de tør smage. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne også er åbne og nysgerrige på maden, da den indstilling vil smitte af på børnene. 

Det er vigtigt for alle her på Kastanjegården, at der er tid til fordybelse omkring måltidet. Det giver en fælles oplevelse at spise den samme mad, at have en dialog om maden, smagen, ingredienserne, konsistensen og/eller udseendet. Vi har fokus på hinanden i fællesskabet, og børnene lærer at tage hensyn, maden sendes rundt, man beder om hjælp og tilbyder sig. Der ventes på tur og der lyttes til hinanden.